Mit bekendtskab med Nordsøværftet startede i efterårsferien 1974, hvor jeg igennem skolen i Ribe, hvor jeg boede på det tidspunkt, ekstaordinært havde fået bevilget en uge i praktik, for ellers var der ikke noget, der hed praktik fra skolen.
Jeg blev ”hooked” af det at bygge skibe, så jeg var ikke i tvivl om hvad jeg ville, så jeg blev ansat som arbejdsdreng i juli 1975.
Jeg kom i lære som skibsbygger pr. 1. oktober samme år. Jeg stod i lære sammen med Claus Nielsen, som senere tog en uddannelse som teknisk assistent og blev ansat på kontoret, med ansvar for tegninger til stålhallen mm.
Efter anden skoleperiode blev jeg flyttet fra stålafdelingen til monteringen, som var under ledelse af Ebbe Hebroe, hvor jeg gjorde uddannelsen færdig. Under uddannelsen fik jeg mange faglige færdigheder, men jeg lærte også at, det, at man havde en alsidig kunnen, var en hjælp, også på områder som ikke direkte hørte under det, som selve uddannelsen gik ud på.

Efter endt uddannelse var jeg 9 måneder i marinen, hvor jeg gjorde tjeneste ved Søværnets Tamburkorps, derefter kom jeg tilbage til Norsøværftet og blev igen ansat i monteringen, hvor jeg bl.a. fremstillede trapper og forberedte til isolering i og omkring maskinrummet mm.
Jeg havde mange skønne timer i den afdeling, med mange gode kolleger og Ebbes lune.
Efter Ebbe's tidlige bortgang, overtog Per Mikkelsen roret i monteringen, det var nok en på en måde, en brat overgang for nogle i afdelingen, men Per og jeg har nu altid haft et godt forhold til hinanden, også da han senere blev ansat i det firma, hvor jeg også arbejdede, på Vestværftet i Hvide Sande.

Da jeg havde været i monteringen en del år, fik jeg tilbud om at komme op på tegnegulvet, og da det med tegninger og afslagning altid, helt tilbage fra mine år i lære, havde interesseret mig, tog jeg imod jobbet, hvor jeg bl.a. var med til at lave skabeloner til spanterne, på de sidste serier af skibe, der blev lavet på Norsøværftet og andre skabeloner til forskelligt brug ude på beddingen og andre steder.
Det var mens jeg gik på tegnegulvet at jeg fik mod på at lære at tegne på computer. Værftet betalte bl.a. et ophold på teknisk skole i Århus, hvor jeg modtog en uges kursus i at tegne AUTO-cad.
Senere efter værftet lukkede, tog jeg en uddannelse som maskintekniker på Herning Tekniske skole. Denne uddannelse bruger jeg i dag, hvor jeg sidder og tegner, skibe til fiskerierhvervet, på computer.

Den værste oplevelse jeg havde gennem de 22 år jeg havde på værftet var den vinterdag da Vagn Kristensen skulle fjerne is i havnen for at vi kunne få skibet til kaj efter en søsætning. Vi stod en lille flok og fulgte Vagns arbejde, efter han først havde kørt rendegraveren i stilling et sted og fjernet isen der, skulle han bakke til lidt længere henne ad kajen, men i stedet fortsatte rendegraveren med mus og mand ud over kajkanten.
Fip var hurtig med kranen så vi fik en pladeklo i den forreste skovl på rendegraveren inden den sank helt ned under vandet og begyndte at løfte rendegraveren op.Tiden fra han kørte i vandet til han dukkede op af vandet mellem isflager, skib,slæbebåd og rendegraver er nok de længste minutter i hele mit liv, for vi vidste ikke på daværende tidspunkt, hvordan denne episode ville ende. Lettelsen var naturligvis stor, da Vagn dukkede op af vandet efter først at have slået glasset i førerhuset i stykker.

En af de største oplevelser jeg havde på værftet, var nok da jeg en enkelt gang fik lov til at skære ”navlestrengen” over ved en søsætning. Det at stå der nede under skibet, og den store bunke sammensvejset jern begynder at glide ned af beddingen, det var en fantastisk fornemmelse.Dagene er nok få, hvor der ikke på en eller anden måde dukker minder op, fra den tid vi havde på Nordsøværfet.